Tvangsfjernelse og frivillig anbringelse
Hvis dit barn mistrives i familien, kan kommunen vurdere, at barnet skal anbringes uden for hjemmet. Det sker på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, som kommunen gennemfører for at tage en beslutning om, hvorvidt anbringelse er nødvendig. En anbringelse af dit barn kan ske både med og uden dit samtykke som forælder, herunder kaldet en frivillig anbringelse eller en tvangsfjernelse.
Årsagen til, at et barn kan blive tvangsfjernet fra sine forældre, er, hvis der foreligger en åbenlys risiko for, at barnets udvikling eller sundhed tager skade af at blive boende hos sine forældre. Inden en tvangsfjernelse vil myndighederne typisk have forsøgt at løse barnets situation med hjælp i hjemmet.
Står du i en situation, hvor du er i tvivl om, hvorvidt kommunen overvejer at tvangsfjerne dit barn? Det er desværre vores generelle erfaring, at kommunen ikke altid orienterer forældrene om overvejelser vedrørende tvangsfjernelse og anbringelse af barnet. En tvangsfjernelse kan derfor være et stort chok for både barnet og forælderen.
Det er en hård og overvældende proces, som ingen bør gennemgå alene. Det kan derfor være en stor hjælp at have en rådgiver ved din side, som sikrer, at du får den bedst mulige behandling gennem systemet. Hos ProAdviser bistår vi dig både inden, under og efter en eventuel anbringelse. Vi rådgiver dig om forhold, du selv har mulighed for at ændre på og gøre anderledes i forhold til dit barn, herunder hvordan du bedst muligt støtter dit barn i dagligdagen. Derudover rådgiver vi dig i, hvordan du skal agere som forælder, så du er stillet bedst muligt i forhold til en aktuel eller eventuel tvangsfjernelse af dit barn.
Hos ProAdviser har vi et tæt samarbejde med en socialrådgiver med erfaring og ekspertise inden for anbringelsessager – såvel frivillige anbringelser som tvangsanbringelser af børn. Socialrådgiveren har en særlig ekspertise og faglig viden, når det kommer til anbringelsessager fra myndighedernes perspektiv samt indgående kendskab til både den gældende lovgivning og procedurer på området. Det betyder, at vi har mulighed for at belyse din sag fra alle sider og hjælpe dig med at forstå de komplicerede regler indenfor anbringelsesområdet.
Når du får hjælp fra ProAdviser i en sag om anbringelse og tvangsfjernelse, kan vi også sætte dig i forbindelse med vores netværk at dygtige advokater, som er tilknyttet ProAdviser. Du har altså rig mulighed for at få den kompetente vejledning og hjælp, du har brug for, når det gælder afgørelsen af dit barns fremtid.