Få hjælp fra professionel familiejurist og terapeut
En skilsmisse, hvor parterne har fælles børn, kan ofte skabe store konflikter, når der skal tages stilling til, hvor barnet skal bo, hvor meget samvær der skal være, og endelig hvem der skal have forældremyndigheden – skal den være fælles eller overdrages til den ene forælder? For at imødekomme og undgå disse konflikter kan I med fordel investere i en rådgiver, der i tæt samarbejde med jer som forældre kan finde den bedst mulige løsning for barnet.
Når du søger rådgivning hos ProAdviser, mødes du af et tværfagligt team i form af en familiejurist og en særlig rådgiver eller terapeut med indgående kendskab til børns udvikling og trivsel. Vores forskellige kompetencer og fagprofiler inden for det familieretlige område sikrer dig, at sagen belyses korrekt, og at du dermed får den helt rigtige hjælp til din sag.
Med vores tværfaglige rådgivning får du et solidt fundament og konkrete strategier til, hvordan din sag fremover skal føres. Vi guider dig igennem hele processen i et tempo, som alle parter kan følge. Vi arbejder nemlig med fuld forståelse for, at det er en sårbar sag, da den ofte bygger på følelser. Derfor fokuserer vi og vores tilknyttede familiejurist og terapeut på at skabe et trygt rum, hvor begge forældre føler sig hørt og set. I sidste ende har vi dog altid barnets tarv som primært fokus under vores rådgivning.
Med rådgivning fra vores tværfaglige team får du afdækket alle vinkler, spørgsmål og tvivl, du måtte have til din sag, som kan hjælpe dig godt videre. Er der forhold, du vurderer, er særligt vigtige for os at vide, før vi kan hjælpe dig med din sag? Eller har du generelle spørgsmål om processen, du ønsker svar på? Uanset hvordan din sag forholder sig, kan du få hjælp til at navigere rundt i det komplekse familieretlige system. Vores familiejurist og terapeut hjælper dig med at styrke dine forudsætninger for at nå frem til en god løsning for både dig selv men især også for dit barn.
Der er også mange fordele ved både at søge rådgivning hos en familiejurist og terapeut. Du får nemlig mulighed for at få din sag belyst fra flere forskellige sider. Hos ProAdviser har vi alle forskellige kompetencer, som vi kan supplere hinanden med i forhold til din sag. Vores rådgivning tager afsæt i et solidt fagligt grundlag, som giver os mulighed for at rådgive dig om det juridiske, det processuelle, det følelsesmæssige og naturligvis barnets bedste.
Da I som forældre begge spiller en vigtig rolle i sagen og barnets liv, har I mulighed for at komme til en fælles rådgivning hos en familiejurist og terapeut – hvis I altså begge er indstillet på det. Her får I hjælp til, hvordan I som forældre løser fremtidige konflikter på en konstruktiv, rolig og konfliktnedtrappende måde. I er således begge med til at sikre den bedst mulige hverdag for jeres barn med fokus på dets generelle og fremtidige trivsel. På den måde indgår I sammen en aftale om jeres barn, i stedet for at lade Familieretshuset eller Familieretten træffe afgørelse om dette på jeres vegne.