Udvidet samlevertestamente
Et udvidet samlevertestamente er et testamente, der fordeler arven efter par som ikke er gift, men som har boet sammen i mere end to år eller have været gravide / haft børn sammen. Ugifte samlevende kan ved et udvidet samlevertestamente tilnærme sig en ligestilling med ægtefæller i arveretlig forstand.
Mange mennesker er fejlagtigt af den opfattelse i dag, at par som bor og lever sammen i et romantisk forhold automatisk arver af hinanden – det gør de ikke. Såfremt du eller din partner går bort uden I er blevet gift eller har oprettet et testamente, så vil den efterladende part ikke arve noget fra den afdøde. Dette kan være enormt omkostningsfuldt, hvis den efterladende part ikke kan blive siddende i jeres fælles bolig, betale de fast udgifter osv. Arven vil i stedet gå til den afdødes børn, såfremt den afdøde har dette – disse penge vil blive sat ind på en lukket konto, hvis barnet ikke er myndigt endnu. Alternativt vil arven gå til den afdødes forældre, såfremt den afdøde ikke efterlader sig børn.
Vi kan på det allerkraftigste opfordre ugifte samlevende til enten at blive gift eller oprette et udvidet samlevertestamente, således at den efterladende af jer ikke risikerer ikke at kunne betale jeres fælles udgifter til eksempelvis bolig, kreditorer osv. Derudover har samlevende ofte et ønske om at arve af hinanden, de er bare ikke klar over, at dette ikke ske naturligt efter arveloven, men derimod kræver et testamente.
Eksempel
Du og din kæreste bor sammen og I har et fælles barn. Hvis din partner går bort uden at have oprettet et udvidet samlevertestamente, så vil hele din samleveres formue gå til jeres umyndige barn, og arven vil dermed blive låst på en konto til barnet. Det vil få den konsekvens for dig som den efterladte samlever, så du ikke vil arve noget fra din partner. Det er dermed ikke sikkert, at du kan betale jeres fast udgifter udelukkende med din egen indtægt, og du har dermed en risiko for at blive smidt ud af jeres bolig, du måske ikke forsørge jeres barn osv. Det kan medføre enormt alvorlige konsekvenser at leve et liv sammen som kærester uden enten at blive gift eller oprette et udvidet samlevertestamente.