Indbotestamente
Såfremt du ejer ejendele af ”almindelig” værdi, og du ønsker, at disse skal gå i arv til bestemte personer, så behøves du ikke at oprette et almindeligt testamente. Det sædvanlige indbo kan du blot få nedskrive på såkaldt indbotestamente, hvorpå du skriver hvilke genstande det drejer sig om, samt hvem der skal arve dem. Indbotestamentet skal blot være skriftligt, underskrevet og dateret for at være gyldigt.
Eksempel
Din ægtefælle eller forælder er blevet dement eller på anden måde varigt inhabil. Så snart denne tilstand først er indtrådt, er det ikke længere muligt at oprette en fremtidsfuldmagt. Din ægtefælle eller forælder har ikke oprettet en fremtidsfuldmagt, og det er derfor ikke muligt for dig at træffe beslutninger på vedkommende vegne. Du står nu og har brug for at sælge vedkommendes hus, få lægeoplysninger udleveret, ansøge om offentlige ydelser, betale regninger og lignede på vegne af vedkommende. Idet din ægtefælle eller forælder ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, kan det blive en langsommelig og besværlig proces at få tilladelse af Familieretshuset til at handle på dennes vegne. Havde din ægtefælle eller forælder i stedet oprettet en fremtidsfuldmagt, imens vedkommende var ved sin fulde fem, så havde du som pårørende hurtigt kunne få adgang til at træffe beslutninger på din ægtefælle eller forælders vegne.
Vi bruger her eksemplet med ægtefælle eller forælder, fordi det typisk er ens ægtefælle, samlivspartner eller børn, som indsættes som fuldmagtshaver, men det kan være hvilken som helst pårørende, der indsættes.